Découvertes scientifiquesNos actifs 27/07/2020
De 3 kilder til astaxanthin: hvilken skal man vælge?
Astaxanthin er et molekyle fra familien af carotenoider. Beskyttelse af huden, øjensundhed, sportspræstationer, hjertesundhed og fertilitet er alle egenskaber, der er grundigt undersøgt i den videnskabelige litteratur. Dens oprindelse er derimod ikke altid helt klar: Er det astaxanthin fra naturlige kilder? Syntetisk astaxanthin? Eller astaxanthin produceret på basis af gær?
Der er mange spørgsmål omkring kilderne til astaxanthin. Og det er endnu vigtigere, når det handler om at vælge sit kosttilskud. Her er et tilbageblik på den seneste forskning af Capelli, Tallbott og Ding for at få overblik.
Vælg din astaxanthin med videnskaben
Udgivet i 2019 i det videnskabelige tidsskrift Functional Foods in Health and Disease, er undersøgelsen af Capelli B., Talbott S. og Ding L. en samling af litteratur om astaxanthin [1]. Den behandler de 3 kilder til astaxanthin, deres kemiske og antioxidante forskelle samt deres sundhedsmæssige fordele. Denne videnskabelige forskning giver en bedre forståelse af oprindelsen af denne antioxidant og hjælper med at vælge den rette kilde.
Astaxanthin og dets 3 kilder
Denne forskning har identificeret 3 former for astaxanthin, som stammer fra forskellige kilder.
- Naturlig astaxanthin udvindes generelt fra hæmatokokken (Haematococcus pluvialis). Haematococcus pluvialis er en encellet mikroalge, der vokser i ferskvand og indeholder de største mængder astaxanthin.
- Syntetisk astaxanthin fremstilles ud fra petrokemiske produkter.
- Phaffia-astaxanthin udvindes fra gæren Xanthophyllomyces dendrorhous (Phaffia rhodozyma). Denne gær, som naturligt producerer meget små mængder astaxanthin, er genetisk modificeret til at producere det eksponentielt.
Resultater af undersøgelsen: hvilken skal man vælge, og hvorfor?
De tre former for astaxanthin viser forskelle på kemisk niveau, i antioxidantaktivitet og med hensyn til sundhedsmæssige fordele.
De kemiske forskelle
Naturlig, syntetisk og Phaffia-astaxanthin adskiller sig i deres molekylære formel og sammensætning.
Deres molekylære formler har forskellige former (figur nedenfor). Disse former er kendt som enantiomerer: enantiomeren "S" (3S,3'S), enantiomeren "R" (3R,3'R) og enantiomeren "meso" (3R,3'S). Naturlig astaxanthin indeholder kun enantiomeren "S" (3S,3'S). Syntetisk astaxanthin indeholder en blanding af de tre enantiomerer. Phaffia-astaxanthin indeholder udelukkende enantiomeren "R" (3R,3'R).
Med hensyn til forskelle i deres sammensætning er to aspekter værd at fremhæve. For det første består naturlig astaxanthin af 95,7 % esterificerede molekyler, hvilket ikke er tilfældet for syntetisk astaxanthin og Phaffia, som er "frie", altså ikke-esterificerede. For det andet indeholder syntetisk astaxanthin og Phaffia ikke andre carotenoider end astaxanthin. Omvendt består naturlig astaxanthin af andre carotenoider, nemlig cantaxanthin, beta-caroten, zeaxanthin og lutein.
Forskellene i antioxidantaktivitet
Ud over de kemiske forskelle opdagede forfatterne også forskelle i styrken af antioxidantaktiviteten af astaxanthinformer. Baseret på to in vitro-studier kunne de fastslå en overlegen antioxidantaktivitet for naturlig astaxanthin sammenlignet med den syntetiske.
Den første undersøgelse, offentliggjort i 2013, konstaterede, at astaxanthin i sin naturlige form var mindst 14 gange mere kraftfuld end den syntetiske med hensyn til antioxidantaktivitet [2]. Desuden testede denne undersøgelse effekten af astaxanthiner på 5 frie radikaler, der findes i den menneskelige krop. Resultaterne viste, at naturlig astaxanthin var mere aktiv til at fjerne singlet oxygen (op til 55x mere aktiv), superoxidion og peroxylradikaler, mens syntetisk astaxanthin var mere aktiv mod peroxynitrit [2].
Den anden undersøgelse, offentliggjort i 2015, fremhævede også den overlegne antioxidantkapacitet af naturlig astaxanthin [3]. I denne undersøgelse testede og sammenlignede forskerne to naturlige astaxanthiner med en syntetisk. De to naturlige former havde en antioxidantaktivitet omkring 90 gange stærkere end den syntetiske astaxanthin [3].
Med hensyn til sammenligningen med Phaffia-astaxanthin har forskerne ikke kendskab til studier, der sammenligner Phaffia-astaxanthin med andre former. Men da Phaffia-astaxanthin kemisk ligner syntetisk astaxanthin, antager de, at naturlig astaxanthin også ville have en overlegen antioxidantaktivitet.
Sikkerhed og forbrugersikkerhed
Et andet vigtigt aspekt fremhævet af forskningen fra Capelli, Talbott og Ding er sikkerheden. Her viser de tre former for astaxanthin igen forskelle.
Naturlig astaxanthin har været genstand for flere kliniske forsøg, som har vist dens sikkerhed og en bred vifte af sundhedsmæssige fordele. Desuden er den blevet indtaget som kosttilskud i over 20 år uden rapporterede bivirkninger.
Derimod er syntetisk astaxanthin og Phaffia ikke bevist sikre til menneskelig konsum i kliniske forsøg. Det er også grunden til, at de ikke er blevet godkendt af regeringsregulerende myndigheder i mange lande.
Konklusion: hvilken kilde til astaxanthin skal man vælge?
Ifølge denne undersøgelse synes naturlig astaxanthin at være det bedste valg til dine kosttilskud.
Faktisk har forskningen udført af Capelli, Talbott og Ding vist en overlegen antioxidantaktivitet og sikkerhed ved naturlig astaxanthin. Indtil effektiviteten og sikkerheden af syntetisk astaxanthin og Phaffia er bevist, anbefaler forfatterne at vælge naturlig astaxanthin som kilde til kosttilskud.
